Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Fugldalen d.9. april 2015

Refereret skrevet i den rækkefølge punkter blev gennemgået på mødet og kommer derfor ikke i alfabetisk orden.

A)Valg af dirigent og referent

Dirigent Henrik (32) referent Maria (34)

B) Beretning fra Bestyrelsen

Fastelavnsfest 2014 blev aflyst pga. for få tilmeldte. Fastelavnsfest 2015 slet ikke forsøgt da der de forgående år ikke har været opbagning til arrangementet.

Der lægges op til at den nye bestyrelse diskuterer hvorvidt arrangement skal fastholdes eller erstattes af et andet.

På bestyrelsesmødet blev der hovedsageligt drøftet 2 punkter:

1) Fartbegrænsning på Fugldalen. Der er fortsat oplevelse af at der køres for stærkt.

Der har i den forbindelse tidligere været snakket om hvorvidt chikaner på vejen skal genetableres. Men der er ikke indkommet forslag vedrørende emnet.

 

2) Der er skabt grundlag for et godt samarbejde med naturbørnehaven Muldvarpen. Der er i forbindelse med et hul der var blevet gravet i stien, skrevet et brev til dem om brug af området. De var meget imødekommende og der er nu banet vej for dialog (hul i stien også dækket).

Til arbejdsdagen i foråret var der mange fremmødte og det blev en hyggelig dag.

Skt. Hans, også her var der stor tilslutning. Bestyrelsen vil dog opfordre flere til at deltage i fællespisningen der foregår på legeplads inden bålet tændes.

Arbejdsdag i efteråret havde også stor tilslutning og de fremmødte havde en både hyggelig og effektiv dag.

 

F+G) Fremlæggelse og godkendelse af budget

Regnskab gennemgået af kasserer Peter Selmer (22)

Regnskab 2014 ligner de foregående år. Så der afsættets stort set identiske beløb af i budgettet for 2015. Ønsker man fuldt indblik i de forskellige indkomster og udgifter henvises der til den husomdelte seddel hvor budget er listet op.

Ganske kort (forstået som det referent nåede at opfange og nedfælde under gennemgang)

·        Kontingent som budgetteret.

·        Budget til arbejdsdage overskredet en smule pga. stort fremmøde og derfor behov for indkøb af flere pølser etc.

·        Der kom ingen sne så derfor overskud på snerydningsbudgettet.

·        Legepladsbudget overskredet med 1300 kroner pga. lovpligtigt tilsyn. I forhold til denne udgift skal det undersøges nærmere hvorvidt det er nødvendigt med et kontrolbesøg hvert år eller om der kun skal budgetteres med denne udgift f.eks. hver andet år.

Budgettet godkendt.

D) Aktiviteter 2015

Fastelavn. Der diskuteres hvorvidt fastelavn skal fortsætte i sin nuværende form eller der skal ændres på konceptet så flere får lyst og mulighed for at deltage. Der diskuteres tidspunkt for afholdelse da mange er bortrejst omkring uge 7 hvor fastelavn ofte falder. Der er enighed om at der forsøges med en eller anden form for socialt samvær. Peter (28) og Maria (34) melder sig til at stå for arrangement.

Datoer for øvrige aktiviteter godkendt og er som følger:

·        Forårsarbejdsdag d.25.04.15

·        Skt. Hans 23.06.25

·        Sommerfest d.15.08.15

·        Efterårsarbejdsdag 24.10.15

Henrik (32) og Lars (30) sørger for bål (+ heks?) til Skt. Hans

H) Valg til bestyrelsen

Bestyrelen udtrykker ønske om at nye kræfter træder til, da formand Lars Adamsen (30) og kasserer Peter Selmer (22) begge har siddet i bestyrelsen i 10 år.

Jan Bisbo (26) og Maria Pedersen (34) vælges ind i bestyrelsen.

Den nye bestyrelse består således af Henrik Højlund (32), Toke Siggaard (1), Jan Bisbo (26) og Maria Pedersen (34). Det er dog endnu ikke besluttet hvem af de fire medlemmer af bestyrelsen der skal varetage posterne som henholdsvis formand og kasserer.

Eigil (24) og Christian (20) fortsætter som suppleanter til bestyrelsen

J) Valg af revisor og revisorsuppleant

Bjarne  Jensen (3) fortsætter som revisor og Laila Adamsen (30) er fortsat suppleant.

K) Indkomne forslag

Ingen

L) Eventuelt

Forslag fra Peter Selmer om en fællesdag på golfbanen for vejens beboere. Der tilkendegives stor interesse for dette, så Peter vil undersøge nærmere hvad der er mulighed for.

Der er forsøgt dialog med kommunen vedrørende vejen.

Der rejses spørgsmål vedr. vand på cykelstien mellem nr. 30 g 28. Der ligger ofte meget vand, der særligt har været til gene når der kommer frost efter store regnskyl. Lars (30) forhører kommunen om dette og vil samtidig rykke for vejrapporten.

Eigil påpeger at der til stadighed er folk der kører alt for stærkt på Fugldalen. Flere oplever at der i svingene kan være stor risiko for påkørsler fordi farten på bilerne er for høj. Så endnu engang, mind venligst familie og venner/bekendte om at der ofte er børn på vejen, og at det derfor er en nødvendighed at farten sænkes.

Sidste punkt er en orientering om at der er oprettet en email-adresse der kan benyttes, hvis der er noget man ønsker bestyrelsen skal gøres opmærksom på.  Så skriv endelig på bestyrelsen@fugldalen.dk