Referat fra ordinær generalforsamling i
Grundejerforeningen Fugldalen.

 

 

Ordinær generalforsamling afholdt d. 22. marts 2018.

 

Sted: Fugldalen 1, 8680 Ry

 

Vedtægterne kan ses på vores hjemmeside (www.fugldalen.dk)

 

Deltagere: Nr. 1, 3, 6, 9, 11, 34 og 38. 

 

 

Referat:

 

A) Valg af dirigent + referent

               Claus og Charlotte

 

B) Bestyrelsens beretning:

 

·         Vi forventer, at der skal laves ny belægning i 2028, kapitalbehov tkr. 225. Har d.d. tkr. 152.

 

·         Der var ikke sendt reminder ud til arbejdsdagen i foråret og tilslutningen var begrænset. Modsat arbejdsdagen i efteråret, hvor reminder var sendt ud forinden. Bestyrelsen vil fremover udsende oversigt over planlagte arbejdsopgaver forinden arbejdsdagen.

 

·         Sommerfest- holdt under budget.

 

·         Afholdt ”mød din nabo” i Fugldal børnehave, arrangeret af Peter og Maria. Stor tilslutning og enstemmigt ønske om, at arrangementet afholdes igen.

 

·         Kursus i brug af hjertestarter afholdt – 6 husstande deltog. Tiltænkt de husstande, som bor i området og derfor ikke alene husstande i Fugldalen. Vi har bidraget med kr. 2.000,- til indkøbet.

 

·         Læbæltet er kommunens ansvar og vores ønsker / indflydelse er meget begrænset. Kommunen har tyndet lidt ud i træerne, og der bliver p.t. ikke gjort yderligere.

 

 

 

C) Aflæggelse af regnskab 2017.

 

·         Toke; kontingent er indbetalt på nær en enkelt husstand. Største post er afskrivning / tilsyn på legepladsen. Ingen udgifter til snerydning i 2017. Regnskabet er godkendt.

 

D) Aktiviteter 2018

1)  Forårsarbejdsdag: Lørdag d. 14.04.18. 

2)  Skt. Hans: Lørdag d. 23.06.18. Afholdes af nr. 9 og nr. 34. Vi søger en ekstra husstand til at hjælpe med at lave bålet !

3)  Sommerfest: Lørdag d. 18.08.18. Festudvalg; Maria og Palle (34), Henning og Mette (40), Eigil og Margrethe (24).

4)  Efterårsarbejdsdag: Søndag den 28. oktober 2018.

5)  Mød din Nabo: Fredag i februar (Bestemmes i samarbejde med børnehaven). Planlægges af Maria og Peter. Opfordres til, at datoen meldes ud i god tid, så der er mulighed for at planlægge.  

 

E) Indkomne forslag (Bestyrelse samt medlemmer):

 

·         Mulighed for at afholde private fester på legepladsen. Drøftet på generalforsamling. Kan ikke imødekommes, da det vurderes, at der vil være store gener primært for de husstande, der bor tæt på legepladsen. Forslaget er forkastet.

 

 

F) Fremlæggelse og godkendelse af budget 2018:

 

·         Legepladsen er afskrevet. Egenkapital på tkr. 60,-. Forslag om nedsættelse af kontingent fra kr. 2.100,- pr. husstand til kr. 1.500 pr. husstand.

·         Post til ”mød dine naboer” kr, 750,- fastholdes.

·         Budgettet for 2018 viser et underskud på kr. 5.000,-. Forhøjelse af kontingent revurderes, såfremt der – mod forventning – kommer uforudsete udgifter. Dette vil dog kræve en ekstraordinær generalforsamling. Budgetteret underskud kr. 5.000,- godkendes grundet egenkapital på tkr. 60,-.

·         Budget 2018 godkendt.

 

 

 

 

 

 

H) Valg til bestyrelsen:

 

·         Toke Siggaard (Kasserer), genvalgt.

·         Eva Myrup nr. 38, nyt medlem.  

·         Michael, nr. 11 genvalgt til 1. suppleant.

·         Bjarne Kjærsgaard Jensen, nr. 3, genvalgt (revisor)

·         Claus Mengel-Niemann, nr. 6, valg til 1. revisorsuppleant.

 

 

L) Eventuelt:

 

·         Generelt interesse for rottespærer blandt deltagerne. Bestyrelsen retter henvendelse til Ernst nr. 2 med henblik på indhentelse af tilbud.

 

·         Snerydning: Opfordring til, at sne fra indkørsler ikke kastes ud på vejen.  

Der har i vinters været tilfælde af, at biler er kuret fra Fugldalen ud på Isagervej. Forslag om indkøb af beholder til opbevaring af sand ved indkørslen til Fugldalen. Opfordres til, at sandet benyttes, hvis man vurderer, der er behov og alligevel kommer forbi (aften gå tur eller lignende).

Kontakt meget gerne Lars Adamsen eller Maria, hvis det vurderes, at der er behov for et større antal rydninger.

 

·         Forslag om eventuel investering af indestående tkr. 152,- i værdipapirer for som minimum at bevare købekraften. Punktet tages op til drøftelse i bestyrelsen.