Referat fra ordinær generalforsamling i
Grundejerforeningen Fugldalen.

 

 

Ordinær generalforsamling afholdt d. 27. marts 2019.

 

Sted: Fugldalen 30, 8680 Ry

 

Vedtægterne kan ses på vores hjemmeside (www.fugldalen.dk)

 

 

Referat:

a) Dirigent Henrik (nr. 34); referent Eva (nr. 38)

b) Beretning.

 

Beretning for året 2018/19

Arbejdsdag forår

Jeg har ingen erindring om fremmøde eller arbejdsindsats. Så mon ikke det var en gennemsnitlig arbejdsdag med lidt klip og halløj.

Skt Hans 2018

Blev uden bål. Grundet afbrændingsforbud ligger heksen fortsat intakt og afventer sin skæbne i nr 34. Det blev dog en hyggelig og for en gang skyld tør aften.

Sommerfest

Dejlig sommerdag og aften. Indtryk af at folk stadig synes det er hyggeligt at mødes om eftermiddagen. Aftenen forløb knapt så støjende som den gjorde i tidernes morgen - om det er fordi vi er blevet mere voksne og følsomme vil tiden vise.

Arbejdsdag efterår

Dejligt stort fremmøde som altid primært mænd. Børn og “Hunkønsvæsner” (hvis man tør bruge en sådan betegnelse i disse tider) er nu også meget velkomne.

Her blev det besluttet at gøre legeplads mere attraktivt med bl.a nye bænke som påbegyndes fremstillet i 2019.

Bede rundt ved frugttræer lidt sølle efter en meget tør sommer. De lever dog endnu og der kommer forhåbentligt lidt mere farve på i år.

November .

2018 blev året hvor kommunen efter 20-25 år besluttede at nu skulle der asfalteres. Det skete med 3 dages varsel… i november måned. Det blev desværre vurderet at det kun var nødvendigt med ny belægning på af vores vej. Vi fik dog forhandlet lidt svejsninger hjem af revner og sprækker på den sidste . Sidstnævnte endnu ikke udført men vi har været i

dialog med kommunen om dette og de kommer senere på året.

Mød din nabo 2019

Overvældende tilslutning mistede overblikket over tilmeldte men langt hovedparten af alle husstande var repræsenteret. Tak for det. Og tak for en rigtig hyggelig aften.

Kasse til strøsand

Efter ønske på sidste generalforsamling er der blevet indkøbt kasse til Salt/strø sand.

Kassen er placeret ud for nr 1. Meningen er at man ved behov har mulighed for at strø så vi undgår at glide ud på Skærsbrovej.

Jeg mangler dog at få låget monteret. Har brug for en hjælpende hånd.

Placering af midler

Et punkt der har været på bestyrelses dagsorden i flere omgenge. Vi har endnu ikke fået det gennemgået og kan derfor ikke stille forslag om de forskellige muligheder. Men nu hvor vejen er “fixet” er der en ubekendt mindre i ligningen og det giver et bedre billede af hvad vi

har at gøre med og hvor længe.

 

Kommentarer til beretningen omkring reparation af vejen – der samler sig vand mellem

hus nr. 4 og 6 og på hjørnet ved nr.5, der hvor der er lagt ny asfalt. Herunder blev aftalt, at der tages billeder af problemerne, som sendes til kommunen.

 

c) Regnskabet blev godkendt.

 

d) Bjarne (nr.3) og Morten (nr.5) står for Skt. Hans arrangementet i 2019.

 

e) Ingen forslag fra bestyrelsen.

 

f) Budget 2019 blev fremlagt – I år skal der bl.a. være legepladssyn; de - 5000 kr., der er budgetteret med skyldes foreningens store egenkapital.

 

g) Budgettet blev godkendt. Korte drøftelse af hvor mange penge der skal/bør spares op i vejfonden samt at der bør arbejdes videre med at investere vejfondens penge (primært for at inflationssikre).

 

h) Maria og Laila modtog genvalg til bestyrelsen.

 

i) Egil og Bjarne modtog genvalg, som suppleant og revisor.

 

j) Det blev aftalt at Peter (nr.9) vil undersøge hvor mange, der er interesseret i at være med i en dele-trailer, herunder pris, forsikring, vægtafgift og et bookingsystem. Tanken er, at delordningen laves mellem de enkelte interesserede husstande.

 

Det var tilslutning til et fælles overdækket samlingssted/mødested på legepladsen.

Dog ikke et drivhus, da der bl.a. blev udtrykt usikkerhed omkring vedligehold, sikkerhed på legepladsen og risiko for hærværk.

Et udvalg (Egil nr. 24 og Morten nr.5) vil undersøge forskellige muligheder fx sejl, halvtag eller lign. Forslagene + prisoverslag forelægges bestyrelsen, som herefter vil informere om forslagene til grundejerne og en evt. beslutning om etablering besluttes på en ekstra ordinær generalforsamling.

 

k) Under evt. blev drøftet følgende:

 

Fredagsbar – evt. den 1. fredag i måneden. Hus nr. 38 står for første Fredagsbar, fredag d. 7/6. Sæt allerede X – invitation følger.

Nabohjælp, skiltning og brug af ap. Er det en idé at arbejde med det?

Der har tidligere på året været invitation fra politiet, til et arrangement omkring dette, som bestyrelsen har sendt besked ud om. Ingen meldte tilbage vedrørende arrangementet.

Der blev ingen endelig konklusion på denne forespørgsel.

Bestyrelsen blev bedt om, at tage kontakt til kommunen i forhold til Muldvarpen.

Bl.a. fordi området nede i skove fremstår rodet og hærget, fra at være aktiv 6-7 måneder om året, er der nu aktivitet i området hele året, der bliver fældet træ og der er efterhånden mange biler, der kører ind og ud af området.

Da området er fredet – bør der være regler for hvordan området bør bruges og behandles.

Morten (nr. 5) vil gerne står for, at arrangere en brandøvelse for børn og unge i kvarteret, så de kan lære at reagere hensigtsmæssigt i forbindelse med brand. Morten vender retur med yderligere info.